Uddannelse og Forskning

Danmarks vigtigste råstof Uddannelse og vores unge er nogle af de vigtigste drivkræfter i vores samfund og er Danmarks vigtigste råstof. Vores samfunds fremtid afhænger af vores kundskaber og vores unge. Selvom vi har et af verdens bedste og mest generøse uddannelsessystemer,

er der nogle udfordringer.

Alt for mange børn og unge mistrives og føler sig ensomme. Hvis man ikke har det godt, er det vanskeligt at koncentrere sig og lære. Vi må tage de unges problemer alvorligt, og det gør vi ved at lytte til dem, styrke deres personlige lederskab, oplyse om negative effekter ved stort skærm forbrug, facilitere sociale fællesskaber og fysiske aktiviteter og sund levevis. Vi tror ikke på, at man opnår bedre trivsel ved at fjerne karakterer, som er gode faglige pejlemærker. Derimod kan feedback og vejledning udvides, og der skal være ro og orden i klasselokalet.

Vi kan gøre mere for, at de studerendes frihed og ansvar i uddannelsessystemet styrkes, et højere fagligt niveau sikres, og at studerende bliver match’et til uddannelser, som er de rigtige for dem, og som kan bruges på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Ungdomsuddannelser

Adgangskrav på gymnasier

Gymnasiet er ikke for alle, og for at styrke faglighed og trivsel i faglighed, ønsker Det Konservative Folkeparti adgangskrav på 4 til de gymnasiale uddannelser og 2 til erhvervsskolerne. Gymnasiet er ikke en forlængelse af 9. eller 10. klasse. Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre på en videregående uddannelse, og derfor skal det faglige niveau være højt. Vi ønsker flere ind på STEM-uddannelserne – her spiller ungdomsuddannelserne også̊ en stor rolle.

Erhvervsuddannelser

vi er langt fra målet om, at 20 procent af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse (EUD /EUX). Det 10. år i grundskolen kan i højere grad bruges til at give eleverne adgang til praktiske fag og relevante erhverv. Erhvervsuddannelserne består af flere forløb og skift, og man er tvunget til at specialisere sig tidligt. Frafaldet nogle steder over 40 procent. Der er behov for nytænkning for, at de unge bedre kan finde deres uddannelsesvej og beskæftigelse, og erhvervslivet kan rekruttere de mange smarte hjerner og hænder, som de mangler.

Bedre studiematch

Det har i mange år lydt, at en længere uddannet befolkning er det samme som en bedre uddannet befolkning. Den præmis vil vi gerne stille spørgsmål ved. For længere er ikke på automatik bedre. Vi har også brug for dygtige faglærte, skolelærere og sygeplejersker. Vi kan gøre mere for at sikre, at studerende bliver matchet til uddannelser, som er de rigtige for dem, og som kan bruges på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Uddannelsessystemet skal være mere gennemsigtigt for de unge med det formål at gøre det klart, hvordan man kan bygge videre ovenpå sin uddannelse senere, hvis man ønsker at gå en ny vej. Vi skal ikke nedslide vores medborgere, men omskole i tide.

Vi skal komme det høje frafald til livs

Vi må komme det høje frafald på over 35 procent til livs på de videregående uddannelser. 

Fleksibelt uddannelsessystem

Vi skal styrke koblingen til erhvervslivet og den offentlige sektor med det formål, at institutionerne uddanner studerende med fokus på sin kerneopgave: Faglig kvalitet og samfundsrelevans, og det betyder, at uddannelsessystemet skal være dynamisk og tidssvarende.

Herunder at grøn omstilling og digitalisering tænkes ind på en relevant og brugbar måde både i eksisterende uddannelser og i omskoling.  Der er sat en høj ambition for den grønne omstilling, men vi når ikke engang halvvejs i mål, hvis vi ikke har flere smarte hænder og hjerner, der kan finde løsninger og udføre dem i praksis.

Forskning i verdensklasse

Forskning er ikke kun vigtig for grøn omstilling, men også for at sikre fremtidens velfærd og særligt indenfor sundhedssektoren. Hvis vi skal løse udfordringerne i forbindelse med grøn omstilling og sundhedssektoren, så skal forskning derfor være selektiv i forhold til at sætte skub i den grønne omstilling og digitalisering på en strategisk og systemisk brugbar måde, der kan styrke vores konkurrenceevne, fremme eksport og jobskabelse gennem holdbare og tværfaglige løsninger. 

Danmark begynder desværre at falde bagud. En international analyse viser, at på syv af 11 vigtige teknologiområder falder Danmark bagud målt på forsknings- og patentaktivitet i forhold til verdens i dag stærkeste tech-regioner. Det gælder blandt andet teknologiområder som klimateknologi, vandteknologi, samt medicinsk og farmaceutisk teknologi, som historisk er blevet betragtet som danske styrkeområder. Hertil kommer, at Danmark inden for digitale og datatransmitterende teknologier – som på verdensplan er de teknologiområder, hvor patentaktiviteten i dag er størst – falder helt bagud. Det er bekymrende, og der er virkelig behov for at stramme op på Danmarks strategi for teknologi og globalisering. For ophører Danmark med at være attraktiv for globale investeringer og talenter inden for vores strategiske teknologiområder, går det ud over vores økonomi og velfærd. Vi må have tilrettelagt en ambitiøs og koordineret forsknings-, innovations- og erhvervsfremmeindsats.