Danmark har brug for stærke internationale relationer
Jeg arbejder for en styrket udenrigstjeneste, en stærkere sikkerhedspolitik og et trygt Europa og en fredelig verden. Stærke internationale relationer er vigtig for vores økonomi og sikkerhed.
Vi har altid været en søfarts- og handelsnation. Stærke internationale relationer er vigtig for vores økonomi og sikkerhed. Vi arbejder for at fastholde globale normative principper og systemer, fordi det er vigtigt for at styrke økonomisk udvikling, frihedsrettigheder og stabilitet. Når man kan, så forpligter det. Så selvom vi er et lille land, kan vi godt tænke stort og handle ved at arbejde målrettet og i alliancer imod diktaturer, spredning af fundamentalisme og ødelæggelse af klima og natur.
Med mere end 25 års erfaring fra store danske virksomheder, FN, Udenrigsministeriet, EU og i mange forskellige lande og som Folketingsmedlem siden 2019 er jeg godt vant til at håndtere komplekse problemer, udarbejde og omsætte planer til handling og resultater.
Katarina kan bidrage til at sikre Danmarks vigtige internationale relationer og forstår, hvordan store udfordringer kan håndteres.- Per Stig Møller, tidl. Udenrigs- og Miljøminister